Agurkesuppe og agurkestænger med misodip

Mor er stolt af menneskekærlige Morten

Partilederdebatten introducerede tale om landsforrædere, men blev i TV2 indsmurt i agurkesuppe og agurkestænger med misodip…

Valgkampen blev sat i gang igår og Rasmus Paludan vandt stort. Endda ifølge ikke venligt stemte valganalytikere. Han fik også fortalt partiledere, at han ikke ville samarbejde med landsforrædere. Alt imens disse partiledere som børnehaveunger skulle vælge mellem at vende ryggen til ham eller “gå i kødet på ham”. Igen ifølge valganalytikere.

“Go’ morgen Danmark” i TV2 havde værterne Ida Wohlert og Adam Duvå Hall til at gennemgå den foregående aftens indledende partilederdebat i fjernsynet. De havde et par valganalytikere, Thomas Funding og Søs Marie Serup til at evaluere partiledernes præstationer og udtalelser. Det var deres vurdering, at Paludan var så veltalende og overbevisende, at han ret sikkert kom i Folketinget, og at både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige virkede tamme og kedelige i sammenligning.

Kristian Thulesen Dahl blev kaldt ”et lidt kedeligt excel-ark” og næroptagelse af Pernille Vermund afslørede mimik, der enten kunne betyde, at hun var parat til at tungekysse med Paludan eller i det mindste ville melde sig ind i “Stram Kurs”. Han ville stjæle voldsomt fra disse partier, og det var til rød bloks fordel, forklarede de. Men han havde ganske bestemt rykket området for, hvad der kunne siges og menes voldsomt “til højre”. Det vi i nationalistkredse kalder Overton-vinduet.

Blandt andet kan man kalde landsforrædere for landsforrædere. Blot en teknisk detalje i lovgivningen mangler, og den er vi nogle stykker, der arbejder på at få på plads og omtalt.

Alt imens fandt en yderligere “ekspert-bedømmelse” af “havkatten i hyttefadet” sted i form af en meget fjendtlig og perfid retorikprofessor Koch, som blev kaldt til hjælp for at sende den slemme Paludan ud i mørket. Programmets højdepunkt var i øvrigt, at huskokken “lavede fire agurkeretter”.

Jeg forlod den ophidsende gennemgang, da han efter “en skøn agurkesuppe” “forberedte agurkestænger med misodip”…. Men jeg nåede da også lige at se partileder fra De Radikale, Morten Østergaard i studiet. Han var, som forventet, ikke nogen fan af Rasmus Paludan, men brugte meget af sin snakketid til at omtale ham og advare mod “at drukne i symbolpolitik og en udvisningsø i Stege bugt”.

Ja, han får nok snart sin velfortjente plads i vores persongalleri, som den lille morsdreng-kopi af fru Jelved, han jo er.

3 thoughts on “Agurkesuppe og agurkestænger med misodip”

  1. Det mest bemærkelsesværdig ved den partilederdebat var den energi, hvormed alle (- Tulle og Vermund) kværnede løs om sekundære problemer, idet de lod elefanten i rummet stå og gumle i et hjørne. Paludan sagde, hvad der var at sige på under 4 minutter.

  2. I aftenshowet gerådede Paludan og Mimi Jacobsen udi heftig debat, hvorunder fruen beskyldte Paludan for nazisme (det minder mig om noget der skete i 30’erne) og fik straks igen med samme mønt. Det havde nok været bedre, hvis han havde udeladt ordet “svin”, det kan MJ jo hænge sig i, men det vigtigste er at give råt for usødet. Længe nok har gode patrioter måtte tåle alskens infame insinuationer og direkte anklager af den nedrigste slags. Min eneste virkelige uenighed er, at “svin” er et udbredt skældsord. Svinet er et udmærket og intelligent dyr, som var vore forfædres uundværlige livsgrundlag og som bør fortjene mere respekt, end det får.

  3. Det er utroligt, at ingen genkender mønstret i denne maskerade. Den arrangerede kamp for øjnene af det åndeløse TV-publikum. Vi har nu igen glemt alt om det forgangne valgteater, og vi mener, at en bundvending på ny kan være under udvikling i kæret. Foråret har været lidt køligt, men hen på sommeren accelererer processen, og en stor ildelugtende opkrængning af råddenskab vil vise sig. Den grimme lugt af svig forsvinder dog hurtigt, når hverdagsvindene blæser igen, og alle kan genopleve, at absolut intet har ændret sig. Er det mon overhovedet ydmygende for nogen, at det sker gang på gang?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *