6 thoughts on “Uffe Østergaard”

  1. Corfitz Ulfeldt – en væmmelig landsforræder
    Corfitz Ulfeldt styrede Danmark i flere måneder efter kong Christian 4.s død før hans svoger, Frederik 3., blev indsat som konge. Ulfeldt gik snart i svensk tjeneste, fjendens tjeneste, og arbejdede flere år på at ophidse den svenske regering imod Danmark. Ulfeldt udlånte af egen lomme den svenske konge den formidable sum af 150.000 rigsdaler; penge, som han med stor sandsynlighed havde taget fra den danske statskasse.
    På Gråbrødretorv i København var opsat en skamstøtte, så folk kunne spytte på den eller bande og fremsige skældsord, når de gik forbi, ja, endog gerne lade deres vand på den. I 1657 deltog Corfitz Ulfeldt, under den første af Karl Gustav-krigene, i den svenske konge Karl 10. Gustavs felttog mod Danmark, og han optrådte for at fremme sin egen karriere som svenskernes forhandler ved fredsslutningen i Roskilde 1658.

    1. Vi må nok opgive det med skamstøtter denne gang, der bliver alt for mange, der kommer til at stå og flyde alle vegne.

  2. Et godt spørgsmå fra Sørine Gotfredsens artikel ovenfor:
    Citat:
    Skal et menneske blot anerkendes for viljen til at indrømme sine fejl, eller skal han også holdes fast på, at han med sit mangeårige virke bærer en del af ansvaret for nuværende problemer? Er det nok at omvende sig?
    Citat slut
    Efter min mening har Uffe Østergaard gennem sit arbejde skadet nationen og Danmark og er en forræder (hvis han overhovedet er dansker og ikke bare foregiver danskhed). Det ansvar børster man ikke bare af sig med en 180 graders vending, efter at pensionen er sikret. Andre er blevet terroriseret på deres omdømme og næringsvej, fordi de ikke ville være uærlige, men havde karakter og mod til at udtrykke deres upopulære meninger.
    En vindbøjtel med rygrad som en regnorm kan Gud måske tilgive for at have været durkdreven og falsk, men jeg kan ikke.
    Uffe Østergaard var en overgang leder af Dansk Center for Holocaust– og Folkedrabsstudier. Her er et udmærket eksempel på, hvad centret stod for og hvem Uffe Østergaard samarbejdede med:
    http://o-d-i-n.net/oplysningscentret-dchf/

    1. Ifølge O-D-I-N hjemmesiden er latterligt mange regeringsmedlemmer, borgmestre, politichefer, mediefolk og andre jøder. Det er der jo ingen, der tror på, og det skal de heller ikke. Sandheden om magtjøders enorme magt i samfundet er slem nok uden overdrivelser. Se blot på en enkelt som Soros.
      O-D-I-N hjemmesiden er velskrevet, men rablende på flere punkter. Det gør den skadelig som deltager i de nationaltsindedes kor. Den ser jøder under hver en busk og beviser ikke disse påstande overhovedet. En kritisk gennemgang af siden kan ses her:

      https://dagensblaeser.net/2018/08/19/nationalistens-guide-til-at-oedelaegge-alt-for-sig-selv-og-sine-ligesindede/

    2. Hvis landets ledere skal træffe de rigtige beslutninger, så skal alle fakta på bordet, også de ubehagelige og kontroversielle. Jødespørgsmålet bør undersøges og diskuteres sagligt og åbent. Også for jødernes egen skyld, så det ikke endnu en gang ender med, at de skal flygte.
      Men det er vigtigt, at der bliver fremlagt beviser, det er ikke nok med påstande.
      Og så ønsker jeg som moderator at stoppe diskussionen om jødernes rolle på lige præcis denne hjemmeside og i forbindelse med BORGERFORSLAGET. For vi ønsker at samle alle nationalt sindede om et projekt, der gavner os alle. Og jødespørgsmålet er særligt kendt for at sætte os mod hinanden.

  3. “Da Fanden blev gammel, gik han i kloster”. “Der er større glæde i Himmerige over én omvendt synder end over 99 retfærdige”. Man må selv vælge, hvad man synes passer bedst på dette tilfælde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *